Hududslæt er en almindelig dermatologisk sygdom med meget forskellige årsager. Det er kendetegnet ved røde pletter eller blærer på huden med kraftig kløe. Pludseligt hududslæt kan forekomme over hele kroppen hos voksne og børn og kan endda forårsage svie og smerte.
Hvad er symptomerne på hududslæt?
Hududslæt er en synlig forandring i huden. Det kan vise sig ved forskellige symptomer, afhængigt af årsagen og typen af udslæt. Almindelige symptomer, der kan ledsage hududslæt, er:
- Rødme: Det berørte hudområde har normalt røde pletter, når der er udslæt.
- Kløe: Et almindeligt symptom på hududslæt er [kløe\] \(/pruritus/).
- Smerter eller brændende fornemmelse: I nogle tilfælde kan udslæt være ledsaget af smerte eller en brændende fornemmelse.
- Hævede pletter eller blærer: Udslæt kan vise sig som hævede pletter, blærer eller pustler på huden. Størrelse, form og tekstur kan variere afhængigt af typen af udslæt.
- Afskalning: Nogle udslæt kan få huden til at skalle eller skalle af.
- Hævelse: I nogle tilfælde kan det berørte område svulme op, hvilket resulterer i øget volumen eller fortykkelse af huden.
- Følsomhed: Huden kan være følsom over for berøring eller tryk.
Hvad er de forskellige former for hududslæt?
Hududslæt er et generelt begreb, der beskriver enhver patologisk forandring af huden. Forskellige former falder ind under dette paraplybegreb, f.eks:
- Eksem: [Eksem]() er en specifik form for hududslæt, der viser sig ved inflammatoriske forandringer i huden. Det er en kronisk tilstand, der viser sig ved røde, kløende, skællende og nogle gange væskende hudlæsioner.
- Eksantem: Dette er et karakteristisk træk ved en systemisk sygdom eller en reaktion på medicin. Udslættet opstår som regel pludseligt og over et stort område af huden. Det kan antage forskellige former, herunder pletter, papler, pustler eller blærer.
- Urticaria: Akut eller kronisk hudlidelse kendt som nældefeber. Den er karakteriseret ved et pludseligt udslæt af kløende, hævede, røde pletter. De berørte hudområder ligner ofte virkningerne af kontakt med brændenælder, deraf navnet "nældefeber".
Opstår kløe altid sammen med hududslæt?
Kløe er et typisk symptom, som er meget almindeligt ved hududslæt. Det kan variere fra mild kradsning til intens, ulidelig kløe. Kløen styres af hjernen som en reaktion på [kløe\] \(/pruritus/). I første omgang kan det føre til en lindring af ubehaget. Samtidig forårsager kradsning dog yderligere irritation af huden og kan føre til betændelse. Derfor bør man undgå at kradse.
Hvad er årsagerne til hududslæt?
Årsagerne til hududslæt kan være meget forskellige. Udover at huden kommer i kontakt med udløsende stoffer, kan sygdomme også udløse forandringer i huden. Formen og placeringen af udslættet giver ofte et fingerpeg om årsagen.
Hvad kan forårsage hududslæt?
Der er mange forskellige årsager til hududslæt. Nogle af de mest almindelige udløsere er allergiske reaktioner, infektioner og hudsygdomme.
- Allergiske reaktioner: Allergi over for visse fødevarer, medicin, kæledyrshår eller kemikalier kan forårsage allergisk hududslæt. Eksempler er nældefeber efter et insektstik eller allergisk kontakteksem fra nikkelsmykker.
- Infektioner: Virusinfektioner som skoldkopper, mæslinger, røde hunde, skarlagensfeber eller herpes forårsager ofte hududslæt. Ligeledes kan bakterielle infektioner som borreliose eller syfilis give udslæt.
- Infektioner i huden: Infektioner i huden med svampe, bakterier, vira eller parasitter forårsager forskellige former for hududslæt. Et almindeligt patogen er gærsvampen Candida, som kan forårsage trøske. Hvis bakterier som streptokokker kommer ind i det øverste lag af huset, kan de forårsage betændelse med hududslæt. Parasitter som mider i fnat eller krabber i behårede områder forårsager også en reaktion i huden med rødme og kløe.
- Hudsygdomme: Forskellige hudsygdomme som neurodermatitis, psoriasis, rosacea eller akne kan forårsage hududslæt. Disse starter pludseligt med et eksantem og spreder sig over hudens overflade.
- Medicin: En fotoallergisk reaktion kan opstå, når man tager visse former for medicin. Det sker, når der samtidig er kontakt med sollys eller UV-stråling, mens man tager medicinen. Potentielle årsager til fotoallergisk udslæt inkluderer: Antibiotika, antikoagulantia, kortisonmedicin og diuretika.
- Autoimmune sygdomme: Visse autoimmune sygdomme som lupus erythematosus eller dermatomyositis kan være forbundet med udslæt.
- Arvelig disposition: I nogle tilfælde udløses hududslæt af arvelige tilstande som Reiters sygdom, middelhavsfeber eller stofskiftesygdommen porfyri.
- Sollys: Udsættelse for sollys kan forårsage hududslæt, såsom solallergi (polymorf lysdermatose).
- Stress: I stressede livsfaser eller ved psykiske belastninger kan man udvikle kløende hududslæt, stressbumser, eksem og endda neurodermatitis.
Hvad er årsagerne til hududslæt hos børn?
Hos børn kan yderligere faktorer forårsage udslæt. Disse omfatter:
- Bleeksem: Dette udslæt opstår i bleområdet og kan genkendes på de knaldrøde områder af huden. Det skyldes, at barnets følsomme hud kommer i kontakt med urin og afføring. En anden årsag til bleeksem kan være en infektion med gærsvampen Candida. I dette tilfælde dannes der yderligere pustler på den røde hud.
- Seborrhoeic dermatitis: Denne sygdom forekommer normalt hos børn som såkaldt "vuggehætte". Udslættet manifesterer sig normalt hos babyer og små børn som gullige skæl i hovedbunden.
- Atopisk dermatitis: Dette er en kronisk inflammatorisk hudsygdom, der hovedsageligt forekommer hos børn. Den er forårsaget af en genetisk lidelse i immunsystemet, hvor hudbarrieren er svækket.
- Virusinfektioner: Virusinfektioner, der forårsager udslæt, er mere almindelige hos børn.
Hvis der opstår hududslæt hos babyer og børn, anbefales et besøg hos lægen. Lægen vil finde ud af årsagen og iværksætte behandling.
Kan en infektion med Corona give hududslæt?
I nogle tilfælde forårsager en infektion med SARS-CoV-2 coronavirus en reaktion i huden. Blærer, pustler eller rødme opstår så på forskellige dele af kroppen. Hududslæt kan også opstå direkte efter en infektion med corona. En reaktion i huden er dog ikke et ledende symptom og indikerer derfor ikke en infektion.
Hvordan behandles udslæt?
Behandlingen af udslæt afhænger af den underliggende årsag og typen af udslæt. Derfor er identifikationen af den udløsende faktor af særlig betydning. Hvis udslættet er forårsaget af en kendt allergi, kan det normalt hurtigt afhjælpes ved at undgå den udløsende faktor. Hvis der er andre årsager, skal de behandles specifikt. Yderligere behandling af udslættet er ofte nyttig for at lindre symptomerne.
Hvilken medicin hjælper mod hududslæt?
Typen af medicinsk behandling afhænger af sygdommens årsag og sværhedsgrad. Ud over at behandle årsagerne er behandlingens fokus på at forbedre symptomerne.
- Bekæmpelse af patogener: Infektioner med bakterier, vira eller svampe bekæmpes med de relevante lægemidler som antibiotika, antivirale midler eller antimykotika. Hvis udslættet skyldes mider, skal man straks begynde at behandle med godkendte insektmidler mod fnat.
- Lokale behandlinger: Afhængigt af typen af udslæt kan behandlinger med kortikosteroidcremer eller salver bruges til at lindre betændelse og kløe. Ved allergiske reaktioner kan antihistaminer reducere betændelsen og dermed kløen.
- Systemisk medicin: I nogle tilfælde kan et alvorligt eller langvarigt udslæt kræve oral brug af antiinflammatorisk, anti-allergisk medicin. Disse omfatter tabletter med kortikosteroider og antihistaminer, der samtidig undertrykker immunsystemet.
Medicinen kan give uønskede bivirkninger. Derfor bør de kun tages efter samråd med den behandlende læge.
Hvilke foranstaltninger understøtter helingen af et hududslæt?
Ud over den specifikke behandling af årsagerne til udslættet, kan patienterne støtte helingsprocessen gennem deres adfærd. Dette omfatter foranstaltninger som f.eks:
- Undgå irriterende stoffer: For at støtte helingen og undgå yderligere irritation bør man undgå mulige irritanter som aggressive rengøringsmidler og dufte.
- Komfortabelt tøj: Tøj lavet af åndbare, naturlige stoffer som bomuld tillader luft at nå huden og understøtter dermed heling. Samtidig skal tøjet være løstsiddende og ikke gnave eller gnide mod huden, når man bevæger sig.
- Fugt og lindring: Ved tørre udslæt er det en god idé at smøre huden ind i fugtighedscremer eller lotions. Det vil berolige huden og forhindre dehydrering.
- Afslapningsteknikker: Ved udslæt forårsaget af stress kan afslapningsteknikker som yoga eller autogen træning ofte hjælpe.
Hvad hjælper mod kløe?
Det er svært at undertrykke trangen til at kradse. Ikke desto mindre bør man lade være, hvis det er muligt, for at undgå infektioner. Alternativt kan man forsigtigt røre eller klappe på det berørte område.
Målrettet behandling af kløen er gavnlig. Heksehassel, også kendt som troldnød, har vist sig at være særlig effektiv til dette formål. Denne lægeplante bruges traditionelt til at lindre kløe og hudirritationer. Troldnød indeholder sammentrækkende stoffer. De får huden til at trække sig sammen, og blodkarrene til at snøre sig sammen. Det reducerer kløen. Derudover har tanniner og flavonoider i troldnød en antiinflammatorisk virkning og beroliger huden. Dette kan yderligere lindre kløen og reducere ubehaget. Troldhassel bruges ofte i form af troldhasselvand, troldhasselekstrakt eller troldhasselcremer. Før du bruger troldhassel, skal du sikre dig, at der ikke opstår allergiske reaktioner.
Hvilke husråd hjælper mod hududslæt?
Når man behandler et udslæt, kan nogle husråd også hjælpe med at lindre ubehaget. Vigtige husråd til at hjælpe med behandlingen er:
- Kølende kompresser: Kølige kompresser kan lindre kløe og betændelse. Kompresserne skal være kølige, men ikke iskolde, for ikke at irritere huden yderligere.
- Havregryn: Et havregrynsbad kan hjælpe med at lindre kløe og berolige huden. Til dette formål puttes malede havreflager i en vandgennemtrængelig pose. Denne forbliver i vandet under badet. Alternativt kan opblødt havregryn bruges til forsigtigt at duppe den berørte hud.
- Naturlige olier: Naturlige olier som kokosolie, mandelolie eller kæmpenatlysolie kan smøres på huden for at fugte og reducere inflammation. Effekten er optimal, når olierne påføres på fugtig hud.
- Aloe vera: Aloe vera-gel har beroligende og antiinflammatoriske egenskaber. Påfør frisk aloe vera-gel eller en naturlig aloe vera-creme på det berørte hudområde flere gange om dagen.
- Kamillete: Kamillete kan have antiinflammatoriske og lindrende egenskaber. Kompresser dyppes i teen og føles derefter.
Hjemmemedicin behandler muligvis ikke den underliggende årsag til udslættet. Hvis udslættet fortsætter, forværres eller ledsages af andre symptomer, er det tilrådeligt at søge læge for at få en præcis diagnose og passende behandlingsanbefalinger.