Huden klør og er rød - det kan være tegn på kontaktallergi. De medicinske betegnelser er allergisk kontakteksem eller allergisk kontaktdermatitis, og hudforandringerne opstår, når huden kommer i kontakt med et bestemt stof. Dette fænomen påvirker ikke kun mennesker, men kan også forekomme hos dyr som f.eks. hunde. Identifikation af de udløsende faktorer og passende behandling er afgørende for at sikre den berørte persons velbefindende.
Hvad er symptomerne på kontaktallergi på huden?
Kontaktdermatitis viser sig altid ved en hudforandring, som ofte først viser sig 48 timer efter kontakt. På grund af forskellige årsager kan symptomerne på kontaktallergi være mangfoldige. De ramte viser ofte:
- Rødme og hævelse af huden
- Grædende blærer
- Dannelse af hvaler
- Skorpedannelse eller afskalning
- Kløe
- Brændende fornemmelse
Hvor kraftig er kløen ved kontaktallergi?
Kontaktallergi er altid ledsaget af [kløe](). Intensiteten kan afhænge af forskellige faktorer, herunder personens følsomhed over for allergenet, sværhedsgraden af den allergiske reaktion og det område af kroppen, der er berørt. Ofte er kløen voldsom og kan være meget plagsom. Der er et stærkt ønske om at kradse for at få kortvarig lindring. Det fører igen til hudirritation, fornyet kløe og yderligere komplikationer som infektioner. Alternativt kan man massere de kløende områder med et let tryk. På den måde undgår man, at hudlidelsen forværres.
I hvilke dele af kroppen opstår kontaktallergi?
Kontaktallergi kan opstå forskellige steder på kroppen, afhængigt af hvilket allergen huden kommer i kontakt med. Kontakteksem opstår ofte på følgende steder:
- Ansigt
- Hænder
- Arme og ben
- Hals og décolleté
- Det genitale område:
- Fødder
Hvad er årsagen til en kontaktallergi?
Årsagen til en kontaktallergi er en overreaktion fra immunsystemet på et stof. Når huden kommer i kontakt med dette stof, reagerer T-cellerne i kroppen. Man mistænker, at denne overreaktion i kroppen er genetisk bestemt.
Hvordan udvikler man kontaktallergi?
En kontaktallergi opstår ikke umiddelbart ved kontakt. Udviklingsprocessen involverer flere trin. Under den første eksponering for det allergifremkaldende stof genkender immunsystemet det som fremmed og danner specifikke forsvarsmekanismer, såkaldte antistoffer. Der ses endnu ingen hudforandringer ved denne kontakt. Ved fornyet eksponering binder de antistoffer, der allerede er dannet, sig til særlige celler i huden, såkaldte mastceller. Dette medfører frigivelse af stoffer, der fremmer inflammation, såsom histamin. Disse forårsager en lokal betændelsesreaktion i huden, som fører til de typiske symptomer på kontaktallergi. På grund af denne gentagne kontakt udvikles kontakteksem normalt først i voksenalderen.
Hvad er det, der udløser kontaktallergi?
En kontaktallergi kan udløses af en række forskellige stoffer. Nedenfor er nogle almindelige allergener, der kan forårsage kontaktallergi:
- Metaller: nikkel, krom, kobolt og andre metaller, der findes i smykker, bæltespænder, ure, metalspænder eller metalværktøj.
- Kosmetik: Ingredienser i hudplejeprodukter, såsom konserveringsmidler (f.eks. parabener), duftstoffer, farvestoffer eller produkter til personlig pleje såsom shampoo, sæbe eller deodoranter.
- Medicin: Visse eksternt påførte lægemidler, såsom antibiotika.
- Duftstoffer: Duftstoffer i kosmetik eller rengøringsprodukter, æteriske olier eller visse planteekstrakter.
- Latex: Latexallergi på grund af kontakt med latexhandsker, latexprodukter eller medicinske forbindinger.
- Kemikalier: Forskellige kemikalier i husholdningsprodukter, rengøringsprodukter, maling,
- opløsningsmidler, pesticider eller industrielle stoffer.
- Planter: Visse typer af planter kan forårsage allergiske reaktioner, f.eks. vedbend.
- Fødevarer: I nogle tilfælde kan visse fødevarer forårsage allergiske reaktioner, når de kommer i kontakt med huden.
Hvordan tester lægen for kontaktallergi?
Lægen kan bruge forskellige metoder til at fastslå årsagen til en kontaktallergi. Grundlaget er en grundig anamnese, hvor den medicinske historie tages op. Det indebærer, at man undersøger mulige udløsere og kontakter med bestemte stoffer. Det kan også dreje sig om stoffer, som man tidligere har tålt uden problemer. Der findes forskellige metoder til diagnosticering:
- Lappetest: Lappetesten er en hyppigt anvendt metode til diagnosticering af kontaktallergi. Små mængder af fortyndede allergenopløsninger påføres huden og dækkes med specielle plastre. Efter 48 timer evalueres testen for at se, om der er opstået hudforandringer.
- Epikutantest: I lighed med lappetesten involverer epikutantesten påføring af allergenopløsninger på huden. Men i modsætning til lappetesten bruges der specielle testkamre til at teste et større antal stoffer på samme tid.
- Blodprøver: Blodprøver som IgE-blodprøven bruges til at måle tilstedeværelsen af specifikke antistoffer (IgE-antistoffer) mod visse allergener i blodet. Disse tests er dog mindre følsomme end hudtestene og bruges normalt sammen med andre diagnostiske metoder.
Hvordan behandles kontaktallergi?
Det vigtigste behandlingstrin er at undgå det, der udløser kontaktallergien. Når det allergifremkaldende stof er identificeret, skal man undgå alle produkter, der indeholder det pågældende stof. Selve behandlingen er rettet mod symptomerne og støtter helingsprocessen.
- Undgåelse af allergener: Den vigtigste foranstaltning er at undgå kontakt med det udløsende allergen. Det kan betyde, at man helt skal undgå stoffet. Brug af beskyttelseshandsker eller passende tøj kan også forhindre kontakt.
- Ekstern behandling: Brug af topiske cremer, lotioner eller salver med antiinflammatoriske midler.
- Systemisk behandling: I tilfælde af alvorlige symptomer kan antiinflammatoriske midler lindre huden.
- Undgå irritanter: Huden må ikke belastes af andre irritanter. Duftstoffer eller alkohol som konserveringsmidler. Kan forsinke helingen.
- Allergi-immunterapi: I nogle tilfælde kan allergi-immunterapi (hyposensibilisering) overvejes. Formålet med denne metode er at desensibilisere kroppens immunsystem over for det allergiske stof. Denne behandling bruges normalt i alvorlige eller kroniske tilfælde og kræver overvågning af en allergolog.
Hvilken medicin hjælper mod kontaktallergi?
Ved behandling af kontaktallergi kan man bruge forskellige medikamenter til at lindre symptomerne. Den specifikke behandling er meget individuel afhængigt af sygdommens sværhedsgrad og den personlige lidelse. Vigtig medicin mod kontaktallergi er:
- Antihistaminer: Antihistaminer bruges ofte til at reducere kløe, rødme og hævelse ved kontaktallergi. De blokerer virkningen af histamin, som frigives under en allergisk reaktion. Antihistaminer kan fås som tabletter, kapsler eller topiske cremer.
- Kortikosteroider: Kortikosteroider i form af salver, cremer eller lotioner bruges til at reducere inflammation, rødme og kløe ved kontaktallergi. De har en antiinflammatorisk virkning og kan hjælpe med at lindre symptomerne hurtigt.
Antiinflammatorisk medicin: Nogle gange ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler som ibuprofen eller naproxen. De kan tages oralt og hjælper med at reducere inflammation og smerter fra kontaktallergi.
- Calcineurin-hæmmere: Disse lægemidler reducerer immunsystemets aktivitet i huden. Det dæmper betændelsen og reducerer ubehaget betydeligt.
Disse lægemidler mod kontaktallergi kan føre til uønskede bivirkninger. Derfor bør de kun tages efter konsultation med en læge. En læge eller dermatolog kan ordinere den passende medicin baseret på symptomernes sværhedsgrad, det berørte område af kroppen og andre individuelle faktorer.
Hvad hjælper hurtigt ved kontaktallergi i ansigtet?
Kontaktallergi i ansigtet er en af de værste former for allergi for de ramte, fordi symptomerne ikke kan skjules af tøj. Årsagen er som regel allergener i de kosmetiske produkter, hvad enten det er rens, pleje eller makeup. De betændte områder må ikke dækkes med makeup for ikke at forsinke helingsprocessen. Til rensning bør man ikke bruge sæbe, men lette ansigtsvand eller hjemmemedicin, der indeholder garvesyre. Til den efterfølgende pleje bruges milde cremer til følsom hud.
Hvad kan jeg gøre, hvis jeg har kontaktallergi over for rengøringsmidler?
Kontaktallergi over for vaskemidler opstår ofte med produkter, der indeholder duftstoffer eller parfume. De aktive vaskestoffer, de såkaldte overfladeaktive stoffer, anses for at være uskadelige for allergikere. Ved at bruge allergivenlige rengøringsmidler til følsom hud kan irritationen af huden mindskes. Yderligere foranstaltninger er:
- Korrekt dosering vil reducere rester af vaskemiddel.
- Hvis vaskemaskinen har et ekstra skylleprogram, kan det bruges. Det vil fjerne eventuelle rester af vaskemiddel.
- Brug af alternative vaskemidler som sæbenødder eller vedbend kan hjælpe. Disse naturlige produkter tilsættes vaskecyklussen i en lille pose.
- Når man kommer i direkte kontakt med vaskemiddel, kan handsker hjælpe med at undgå kontaktallergi på hænderne.
Hvad hjælper mod kløe ved kontaktallergi?
For at undgå yderligere hudirritation er behandlingen af kløe af særlig betydning. Et gennemprøvet middel er [troldnød]() i form af ekstrakt eller vandig ekstrakt. Planten kaldes også troldnød og har antiinflammatoriske og sammentrækkende egenskaber. De aktive ingredienser trækker huden og blodkarrene sammen. Det lindrer kløen og understøtter samtidig helingen.
Hvilke husråd hjælper mod kontaktallergi?
Hvis du har en kontaktallergi, kan nogle hjemmemidler hjælpe med at lindre symptomerne. Disse omfatter:
- Kølende kompresser: Kolde, fugtige kompresser på den berørte hud kan midlertidigt lindre kløe og betændelse. Kluden bør ikke være for kold for ikke at irritere huden yderligere.
- Havregrynsbad: Havregryn indeholder stoffer, der kan have en beroligende effekt på huden. For at opnå dette bader patienterne i et varmt bad med en kop havregryn i ca. 15 minutter. Det er bedst at hænge dem op eller lægge dem i en lille pose i vandet.
- Aloe vera: Påføring af aloe vera-gel på den berørte hud kan have en beroligende og antiinflammatorisk effekt. Man bør kun bruge ren aloe vera-gel for at undgå irriterende stoffer.
- Naturlige olier: Nogle naturlige olier som kokosolie, mandelolie eller jojobaolie kan have en fugtgivende effekt og berolige huden. Massér forsigtigt olien ind på den berørte stele.
- Kamillete: Kamillete har antiinflammatoriske og beroligende egenskaber. En stærk bryg af kamillete bruges som kompres, når den er afkølet. Man kan samtidig opnå en kølende effekt ved at opbevare den i køleskabet i kort tid.
Disse husråd er måske ikke egnede til alle personer eller alle typer kontaktallergi. Planter indeholder aktive ingredienser, som også kan udløse allergi. Hvis symptomerne fortsætter, forværres eller spredes, bør man kontakte en læge eller hudlæge.
Kan min hund få kontaktallergi?
Kontaktallergi kan også forekomme hos hunde. I dette tilfælde udvikler hunden en allergisk reaktion på et bestemt stof eller et stof, som den kommer i kontakt med. Denne reaktion kan udløses af visse planter, kemikalier, rengøringsmidler, materialer eller andre stoffer, som den kommer i kontakt med. Symptomerne på kontaktallergi hos hunde kan være hududslæt, rødme, kløe, hævelse eller hårtab i de berørte områder. Eksempler på kontaktallergi hos hunde er en hudreaktion på eksternt påført medicin mod flåter eller berøring med vedbend. En dyrlæge kan stille en præcis diagnose og iværksætte den rette behandling. Derudover kan heling hos hunde også understøttes af hjemmemedicin.