Ar - behandling og fjernelse
Dr. Anja Loose-Roland
Opdateret den 02. November 2023
Ar kan opstå af mange forskellige årsager, hvad enten det er ulykker, kirurgiske indgreb eller hudsygdomme. De kan være både fysisk og følelsesmæssigt belastende og påvirke selvværdet. Der findes flere behandlingsmuligheder, som kan forbedre arrenes udseende.
Ar Kort oversigt:
- Årsager: Operation, skade, forbrænding, tatovering
- Symptomer: Hærdning, kløe, misfarvning af huden
- Forebyggelse: Ikke kendt
- Behandling: Creme, laser
Hvad er et ar?
Et ar er det synlige tegn på et sår, der heler i huden på grund af en skade. Når huden eller vævet i kroppen bliver skadet, begynder kroppen straks at reparere det beskadigede område. Med tiden dannes der nye celler og nyt væv på det sted, hvor skaden er sket, hvilket kaldes et ar. Ar er med til at lukke såret og beskytte huden.
Hvilke symptomer kan ar vise?
Mange skader heler uden problemer, og efter helingen er arrene næsten ikke synlige. I tilfælde af større skader kan der dog dannes ar, der viser forskellige klager:
- Kosmetisk forringelse, hvis det er på synlige områder af kroppen.
- Hærdning eller fortykkelse af huden på det sted, hvor arret sidder.
- Misfarvning af huden, f.eks. rødme eller mørkfarvning
- Kløe eller svie på stedet for arret
- Følsomhed eller smerte ved berøring eller bevægelse
- Følelsesløshed i arområdet og de omkringliggende områder
- Begrænsninger i mobilitet eller funktion af områder af kroppen, der er påvirket af arret
- Langvarig vejrfølsomhed med svie, kløe eller trækken i arret, når vejret skifter
Hvad er årsagen til ar?
Årsagen til ar er som regel en skade eller et traume, der har beskadiget huden eller vævet i kroppen. Det kan være et snitsår, en dyb rift, en forbrænding, et kirurgisk indgreb eller en anden form for skade. Når en sådan skade opstår, sætter kroppen en helingsreaktion i gang for at reparere og regenerere det beskadigede væv. Almindelige årsager til ar er:
- Ar fra kirurgiske indgreb
- Skader fra ulykker
- Hudsygdomme som akne
- Ar fra forbrændinger
- Piercinger og tatoveringer
- Kradsning eller betændelse i mindre sår
Hvad er helingsprocessen for ar?
Når huden eller vævet i kroppen bliver skadet, sætter kroppen gang i en helingsreaktion for at reparere og regenerere det beskadigede væv. I de første dage og uger efter skaden producerer særlige celler i kroppen, kaldet fibroblaster, kollagen og andre proteiner. Det får såret til at lukke sig med nye celler. Ar kan variere i farve, tekstur og størrelse og er ofte tykkere og mindre fleksible end normalt hudvæv. Synlige hudforandringer fra det nye væv opstår, når dybere lag af huden er skadet.
Hvad er de særlige kendetegn ved arret væv?
Arvæv er ikke i stand til helt at gendanne alle lag af huden. Under helingsprocessen kan epidermis (det øverste lag af huden) ofte gendannes helt eller delvist. Men den kan være tyndere eller have en anden struktur end den omgivende hud. Dermis, det midterste lag af huden, kan også blive påvirket af ardannelse. Typisk er der en ujævn fordeling af kollagenfibre, hvilket kan føre til et synligt ar. I subcutis er ardannelsen mindre udtalt og mindre synlig end i de øverste lag. Arvæv indeholder ikke sved- eller talgkirtler og heller ingen pigmentering.
Hvad er de forskellige typer af ar?
Der er fire typer af ar, som klassificeres efter deres udseende eller helingsproces:
- Sund ardannelse: Et sundt ar gennemgår en naturlig helingsproces. Som et resultat forsvinder det gradvist over tid og bliver ikke iøjnefaldende. Sårområdet er ikke smertefuldt efter heling og viser ingen rødme, hævelse eller andre tegn på betændelse.
- Hypertrofiske ar: I denne form er der dannet for meget arvæv. Hypertrofiske ar danner forhøjninger og fortykkelser, der er begrænset til det oprindelige sårområde. Denne form for ardannelse er ofte kløende og opstår normalt ved forbrændinger og på led.
- Keloide ar: Keloider danner også forhøjninger og fortykkelser, selv ud over det egentlige sårområde. Arrene kan være røde, kløende eller smertefulde og følsomme over for tryk. Vækster kan stadig ses efter lang tid.
- Atrofiske ar: Kroppen har produceret for lidt arvæv, så arret ikke er helt udfyldt. Det medfører, at der dannes en fordybning eller depression. Det kan f.eks. forekomme ved akne eller forbrændinger.
- Kontrakturer: Arkontrakturer kan forårsages af, at arvævet skrumper. Det får det omgivende væv til at trække sig sammen. Som et resultat kan mobilitet og funktion af den berørte kropsdel være begrænset. Almindelige årsager til arkontrakturer er forbrændinger, snitsår, sår, piercinger og kirurgi.
Hvad får ar til at klø?
Arret klør, hvilket er et godt tegn på heling. Forskellige vævsceller skal dannes for at opbygge hudens nye struktur. Dannelsen af hudlagene styres af signalstoffer, blandt andet histamin. Dette vævshormon får huden til at klø. Hvis kløen er særlig voldsom eller kombineret med smerter, bør man straks søge læge. Han eller hun kan udelukke eller behandle potentielle bivirkninger forårsaget af infektioner.
Hvorfor klør gamle ar?
Folk taler ofte om vejrfølsomhed i ar. Kløe og let smerte kan også forekomme i gamle ar efter mange år. Patienterne bemærker det ofte, når vejret skifter, især før regn eller kulde. Denne effekt er dog meget individuel. Den præcise årsag er endnu ikke klarlagt. Man mistænker dog, at årsagen er ændrede nervebaner eller kollagenfibre.
Hvordan behandles ar?
Behandlingen af ar afhænger meget af årsagen, størrelsen og forløbet. Især med god og rettidig sårpleje er der gode udsigter for flade, lette ar.
Hvordan kan jeg behandle et frisk ar?
Den indledende pleje af arrene foretages af den behandlende læge eller en hudlæge. Når arret er lukket, eller stingene er fjernet, skal patienterne overtage efterbehandlingen. Dette omfatter:
- Fugtighedscreme: En særlig fugtighedscreme eller arcreme hjælper med at holde huden omkring arret smidig og forbedrer arrets udseende. Cremer, der indeholder silikone, er særligt gode til at holde på fugten.
- Massage: En blid massage med fingrene eller en massagerulle fremmer blodcirkulationen til arvævet. Det nedbryder kollagen og blødgør vævet.
- Ingen kradsning: Selv om det friske ar klør, bør man undgå at kradse.
- Undgå vand: Langvarig badning eller brusebad og for meget fugt omkring såret kan få vævet til at blødgøre. Det kan øge risikoen for infektion.
- UV-beskyttelse: Et nyt ar er følsomt og kan blive beskadiget af solen. Det er bedst at dække arret til eller anvende en høj grad af solcreme.
- Bekvemt tøj: Stramt tøj eller andre genstande, der kan lægge pres eller friktion på arret, bør undgås. Disse tryk kan påvirke væksten af arvæv.
Hvis der er individuelle problemer eller spørgsmål om arbehandling, bør den behandlende læge eller en hudlæge konsulteres. De kan hjælpe med at bestemme den bedste pleje til dit specifikke ar.
Hvordan fjerner man dårligt helede ar?
Der findes forskellige metoder til at fjerne ar. Hvilken metode, der anvendes, afhænger af arrets type og omfang. Ved milde forandringer kan enkle metoder som peeling hjælpe. For mere alvorlige abnormiteter er følgende metoder almindelige:
- Kirurgisk fjernelse: Ved denne metode fjernes arret kirurgisk, og huden på arstedet syes sammen igen. Dette kan være nødvendigt ved dybere ar, som påvirker det omgivende væv eller begrænser funktionen af det berørte område.
- Ar med laser: Laserbehandlinger hjælper ved at fjerne arvæv eller stimulere kollagenproduktionen. Det kan være med til at forbedre arrets udseende og gøre det mindre synligt.
- Steroidindsprøjtninger: Steroidindsprøjtninger kan hjælpe med at behandle hypertrofiske og keloide ar. Indsprøjtning af steroider i arret kan hjælpe med at reducere hævelse og inflammation og blødgøre og udjævne arvævet.
- Dermabrasion: Dermabrasion fjerner hudens overfladelag for at udglatte arret og forbedre dets udseende.
Hvad hjælper mod aknear?
Mange mennesker synes, at ar i ansigtet, som f.eks. ar efter bumser, er særligt forstyrrende. Det er som regel den atrofiske form, som viser indadvendte, indsunkne hudområder. Der findes forskellige behandlingsprocedurer, som anvendes afhængigt af sværhedsgraden. Ved milde bumsear i ansigtet kan man bruge kemiske peelinger, frugtsyrepeelinger eller mikrodermabrasion til at slibe lidt på hudoverfladen. Hvis der er større uregelmæssigheder, kan man bruge kuldeterapi, injektioner eller laserterapi til at fjerne bumsearrene.
Hvordan fjerner man tatoveringsar?
Som regel heler tatoveringsar uden yderligere komplikationer. Men hvis tatoveringen er for dyb eller skal fjernes, er en laserbehandling velegnet. Den ødelægger pigmenterne i tatoveringen og stimulerer hudcellerne til gradvist at opløse tatoveringen. Proceduren kan dog være smertefuld og kræver flere sessioner. Der er også risiko for smerte, rødme, hævelse eller ardannelse.
Hvordan kan man behandle ar efter brystreduktion?
Ar efter brystkirurgi kan være en stor belastning for kvinder. Mastektomi er ofte særlig alvorlig, når store dele af eller hele brystet skal fjernes. Ved denne operation undgår man komplikationer med arret ved at lave det rigtige snit. Ar i brystområdet heler bedre end i andre dele af kroppen. Desuden vil den efterfølgende pleje af såret af lægen og senere af patienten selv i de fleste tilfælde undgå dannelsen af fordybninger eller indurationer. Hvis der stadig opstår problemer med arret, bør man kontakte en læge.
Hvilke ar kan behandles med laser?
Indsunket (atrofisk) eller fremspringende (hypertrofisk) arvæv kan korrigeres med en laser. Erbium YAG-laseren er den mest almindeligt anvendte. Den sender korte pulser af laserlys mod arret. Dette fører til opvarmning og efterfølgende ødelæggelse af det overfladiske arvæv. Resultatet er, at arret bliver meget glattere efter blot én behandling. Laserterapi kan bruges til akne, strækmærker og kirurgiske ar som f.eks. efter kejsersnit. Behandling med laser kan reducere smerter og bevægelsesbegrænsninger betydeligt ved brandsårsar.
Hvad hjælper mod kløe ved ar?
Troldnød, også kendt som troldhassel, kan hjælpe mod kløe. Udtræk af troldhassel indeholder astringerende stoffer og garvesyre, som trækker sårene sammen. Det reducerer kløen. Derudover er der tanniner og flavonoider med antiinflammatoriske og antioxidante egenskaber, som fremmer heling og reducerer inflammation. Troldnød øger hudens fugtighed betydeligt og forhindrer arret i at tørre ud. Der anvendes kølige omslag med troldhasselekstrakt eller sårcremer.
Hvilke husråd hjælper mod ar?
Ud over troldnød kan andre husråd støtte pleje og heling af ar. De bør dog kun bruges på lukkede ar uden udflåd. Særligt effektive er:
- Afkøling: Et koldt omslag eller en ispose på det berørte område kan hjælpe med at lindre kløe og smerte.
- Calendula-salve: Calendula indeholder en række helende stoffer som triterpen-saponiner og æterisk olie. Disse beroliger huden og understøtter helingsprocessen.
- Kamille: Kamille har en antiinflammatorisk virkning og fremmer heling af huden. En infusion af kamillete lægges som et grødomslag på det berørte område.
- Olier: At massere olier ind i arret kan hjælpe med at berolige huden og lindre kløe. Olivenolie eller kokosolie er velegnede til dette formål.
Når du bruger hjemmemedicin, skal du sørge for, at de tolereres godt og ikke forårsager allergiske reaktioner.
Anerkend og behandl coccygeal fistel
Til Coccygeal fistel
Hamelis vision
Til Vision
Nældefeber - Årsag, symptomer og behandling
Til Nældefeber
Seboroisk eksem - symptomer, årsager og behandling
Til Seborrhoisk eksem
Vaginal tørhed - symptomer, årsager og behandling
Til Tørhed i skeden
Perioral dermatitis - symptomer, behandling og husråd
Til Perioral dermatitis
Behandl genstridig neglesvamp
Til Svamp i neglene
Ringorm: Symptomer, årsager og behandling
Til Ringorm
Rosenlav - symptomer, årsager og behandling
Til Rosenlav
Rosacea i ansigtet - symptomer, årsager og behandling
Til Rosacea
Vaginal svamp - symptomer, årsager og behandling
Til Vaginal mykose
Troldnød - sorter, skæring, virkning og produkter
Til Troldnød
Tør hud - hvad hjælper mod det?
Til Tør hud
Behandl analeksem på en bæredygtig måde
Til Anal eksem
Skoldkopper - symptomer, vaccination, infektion og behandling | Hamelis
Til Skoldkopper
Pruritus - Årsager, symptomer og behandling
Til Pruritus
Rift i skamlæben - Symptomer, årsager og behandling
Til Rift i læben
Anal absces: symptomer, genkendelse, årsager og behandling
Til Anal absces
Analfistel - symptomer, årsager og behandling
Til Anal fistel
Flatlus - Intimområde, symptomer og behandling
Til Krabber
Angioødem - symptomer, årsager og behandling
Til Angioødem
Perineal revne - oprindelse, grader og årsager
Til Perineal laceration
Atopisk dermatitis hos børn, voksne og kæledyr
Til Atopisk dermatitis
Analfissur - Symptomer. Årsager og hjemmemedicin
Til AnalfissurHamelis-eksperter
Til Eksperter
Anal prolaps: symptomer, årsager, behandling
Til Anal prolaps
Bleeksem - årsag og behandling af ømme babynumser
Til Udslæt fra bleen
Eksem - symptomer, årsager og behandling
Til Eksem
Genital herpes - kvinde, mand og symptomer
Til Genital herpes
Solskoldning - symptomer, varighed og hvad hjælper?
Til Solskoldning
Hæmorider - Årsag, symptomer, husråd og behandling
Til Hæmorider
Hududslæt - årsager og behandling
Til Hududslæt
Hudsvamp - årsag, symptomer og behandling
Til Svamp i huden
Intertrigo - Årsag, symptomer og behandling af hudulven
Til Intertrigo
Kontaktallergi - symptomer og behandling
Til Kontakt allergi